Power-to-X (også kendt som PtX eller P2X) er en mulighed for energilagring, der omdanner elektricitet fra vedvarende energikilder til kulstofneutrale, syntetiske produkter. Det får vi brug for i fremtiden, fordi den varierende elektricitetsproduktion fra sol og vind resulterer i et stort behov for at opbevare og konvertere energi fleksibelt.
Vi fremlægger 17 anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke sin position som grønt foregangsland inden for energilagringsteknologier, systemintegration og forskning til gavn for …
Med skattekreditordningen kan der endvidere udbetales skattekredit svarende til skatteværdien af R&D-omkostninger på op til 25 mio. kr. Med den gældende selskabsskattesats på 22 % svarer det til 5,5 mio. kr. Der er desuden mulighed for at anmode om genoptagelse, såfremt man ved en fejl ikke har anmodet om anvendelse af reglerne omkring skattekredit …
Udfordringer og muligheder for elselskaber i implementeringen af energilagring i elnetværket. Implementeringen af energilagring i elnetværket bringer både udfordringer og muligheder for elselskaberne. En af de primære udfordringer er at tilpasse de nuværende elnetværk til at kunne håndtere den øgede mængde af energilagringssystemer.
Udvikling af bæredygtige metoder til fremstilling af kunstgødning med hjælp fra kunstig intelligens samtidig med at CO2-udledningen reduceres. Nytænkning af batterier og energilagring for at minimere skaden på miljøet ved at undgå kobolt og skadelige metaller. ... hvilket understreger en dansk evne til at udføre forskning og innovation ...
Teknologisk Instituts indsats er medfinansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation via udviklingsaktiviteten A1. iBygning og bidrager til opfyldelse af flg. milepæle: Intelligente systemløsninger (MP2.3 2017, MP2.2 2018); Demonstration af intelligent energifleksibel styring (MP2.4 2017, MP2.2 2018);
Vi skal reducere CO2-udledningen med 70% i 2030 og være klimaneutralt land i 2050. Men spørgsmålet om energilagring bliver overset i den brede debat. Vi er gode til at producere vedvarende energi men for dårlige til at lagre den. Regeringen bør øremærke en afgørende del af den grønne milliard til et nationalt energilagringscenter. Sommerens varmeste …
Batterier for eksempel i regi af borgerenergifællesskaber er sammen med termisk lagring, Power-to-X og systemintegration nogle af de elementer, Dansk Center for Energilagring beskriver i en ny rapport, ''Status Styrker Synenergi'', der giver 17 anbefalinger til en dansk satsning på energilagring.
Analysen fremhæver også visse nicher af solenergi, geotermi og konvertering og lagring af CO2, som områder med potentiale. På baggrund af analysen kommer IRIS Group med en række anbefalinger til den statslige forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsats, der giver inputs til det videre arbejde på klima- og energiområdet.
Udviklingen af bæredygtig energi er afgørende for vores planets fremtidige sundhed og velvære. Med en stigende global befolkning og en tiltagende belastning på vores ressourcer er der en umisligelig nødvendighed af at vende blikket mod forskning i vedvarende energi klusionen af kunstig intelligens i energisektoren har åbnet for en ny æra, hvor AI''s potentiale i energi …
Typer af energilagring. Energilagring kan opnås gennem forskellige teknologier, der hver især har deres egne fordele og anvendelsesområder. Batteriteknologi. Lithium-ion batterier: Den mest almindelige type batteri til lagring af elektricitet, brugt i alt fra elbiler til solcelleanlæg. De har høj energitæthed og lang levetid.
Energilagring er derfor en nøgle til et robust energisystem og er dermed en helt afgørende brik i at indfri et CO2-neutralt, integreret og omkostningseffektivt energisystem. Vores nabolande har …
Forslag til Forskningstemaer - FORSK2025. 1. Resumé. Dette indspil er indsendt af Vindmølleindustrien og DTU Vindenergi, og er udarbejdet i samarbejde med Megavind, det nationale strategiske forskningspartnerskab for vind (som omfatter både industrien og universiteterne) og i samarbejde med Danmarks Forskningskonsortium for Vindenergi …
Anbefalingerne skal omsættes til konkrete innovationsprojekter og samarbejder mellem virksomheder, forskere og andre, der i fællesskab kan skabe klimavenlige, …
Igennem de senere år er der foretaget en række analyser af vilkårene og status for kli-nisk forskning i Danmark. I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport har udval-get derfor fokuseret på at skabe overblik over den viden, der allerede findes om områ-det. Udvalgets mål har været, at de mange analyser og den megen viden nu omsættes
Rapporten beskriver kort analyser af behovet for energilagring i fremtiden og giver vurderinger af, hvor i energisystemet lagring af energi kan forventes at spille en rolle. …
Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af Miljøkonsekvensrapport for Grøn Gas Lolland-Falster; ... Forskning og udvikling. ... Tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter indenfor energilagring På finansloven for 2019 er der afsat en pulje på 128 mio. kr. til projekter, ...
I rapporten "Status, Styrker, Synergier – DaCES'' rapport om energilagring i Danmark 2023" præsenterer centeret 17 anbefalinger fordelt på fem områder: termisk …
Strømmen blev grønnere sidste år, hvor el fra sol- og vindkraft dækkede 63 pct. af elforsyningen på årsbasis. Det skyldtes især en stor stigning i produktionen på danske solcelleanlæg, der steg hele 53 pct. i 2023 …
Dette skyldes en bred vifte af aktører inden for både forskning og udvikling, producenter af vindmøller, udviklere og ejere af vindmølleparker og offentlige myndigheder. Et fortsat fokus på udviklingen af havvind må forventes at bidrage positivt til fortsat erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft.
Rapporten har endvidere anbefalinger til vigtige områder til forskning, udvikling og demonstration af teknologier inden for energilagring. Allan Schrøder Pedersen, sektionsleder for DTU Energikonvertering, har stået i spidsen for arbejdet og har fået hjælp af en bredt forankret projektgruppe med repræsentanter fra både forsknings- og industrimiljøer.
Energirapporten analyserer de mange forskellige muligheder for at lagre energi fra bæredygtige energikilder. Den anbefaler blandt andet, at energilagring etableres som et …
Mens vandfaldsmetoderne og de agile metoder begge har fokus på at optimere selve it-udviklingsprocessen, så har DevOps fokus på at optimere processen på tværs af udvikling og idriftsættelse af en løsning. DevOps er rent sprogligt en sammensætning af …
Programmet er den ene af de to hovedkilder til offentlig støtte til forskning og udvikling indenfor klimateknologier og -tilpasning. Det er derfor en indikator for retningen i den grønne omstilling herhjemme. Hvad er med? Hvad er ikke med? Det er først og fremmest overraskende, at CO2-fangst fylder hele 58% af den samlede tildeling.
FUD-indsatsen bør fokusere på teknologiområder med stort potentiale for både vækst og realisering af energi- og klimapolitiske mål. Mere vægt på strategisk forskning. Større fokus på digitale løsninger og smart teknologi. Øget satsning på energilagring og -konvertering. Mere fokus på udvikling af VE-baserede energisystemer.
Power-to-X teknologien står over for betydelige krav til infrastruktur og markedsperspektiver for at kunne realisere sit fulde potentiale. For at understøtte denne teknologi kræves der omfattende investeringer i forskning og udvikling af de nødvendige faciliteter til produktion, transport og lagring af brint og andre e-fuels.
Forskning og udvikling kan bringe Danmark i front Eftersom både batterier, RFB og Power-to-X i global sammenhæng skal implementeres på terawatt skala - dvs. 1000 GW …
Skabe en stærk sammenhæng for dansk energilagring fra forskning og udvikling til demonstration, der kan sikre, at Danmark lykkes med en global kommercialisering af danske …
Formidle viden og oplysning om energilagring som en nødvendig brik i fremtidens CO₂-neutrale energisystem. Fremmer udvikling af teknologier til energilagring og -konvertering, der udgøres af følgende områder: Power-to-X Termisk energi Batterier Systemintegration Uddannelse Nye områder tilføjes efter behov. DaCES'' VIRKEMIDLER 4 5
Dominansen af grønne, fluktuerende energikilder i fremtidens danske energisystem vil kræve lagring af energi i større omfang end hidtil. Energilagring har endda fået sin helt egen fanebærer, nemlig Dansk Center for Energilagring (DaCES), som siden 2021 har arbejdet for at gøre Danmark førende, når det gælder forskning, teknologiudvikling, innovation, …
fossile brændstoffer. Vi arbejder for, at strategisk og tværgående forskning og uddannelse bidrager til, at energilagring bliver en dansk styrkeposition til gavn for klima, erhvervsliv og samfund. DaCES er støttet af Industriens Fond. DaCES er i 2023 etableret som selvstændig forening – knyttet til ATV. DaCES er baseret på en
Danmark skal reducere drivhusgasudledninger med 70 procent inden 2030, nå klimaneutralitet i 2045 og hermed bidrage til globale klimaløsninger. Etableringen af langsigtede partnerskaber i …
Teknologisk Instituts indsats er medfinansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation via udviklingsaktiviteten A1. iBygning og bidrager til opfyldelse af flg. milepæle: Intelligente systemløsninger (MP2.3 2017, MP2.2 2018); Demonstration af intelligent energifleksibel styring (MP2.4 2017, MP2.2 2018);
Regeringen og et politisk flertal vedtog d. 4. december 2021 den politiske delaftale "Investeringer i et fortsat grønnere Danmark" i regi af finansloven for 2022. Med den grønne delaftale om finansloven for 2022 (FL22) indføres en ny pulje på 2,5 mia. kr. med henblik på at realisere negative udledninger på yderligere 0,5 mio. ton årligt fra og med 2025 gennem CO2-fangst.
For bedst muligt at understøtte både omstilling og udvikling på energilagring har Energy Cluster Denmark og Dansk Center for Energilagring (DaCES) nu indgået en …
